På nuværende tidspunkt har jeg fået indsamlet data fra kommunerne i Holbæk, Odsherred, Kalundborg, Slagelse, Næstved, Sorø, Stevns, Greve  og Solrød. Det er stadig kun et meget lille udsnit af landets 98 kommuner, men jeg forventer at fortsætte undersøgelsen.

De data jeg har indsamlet, har jeg arkiveret i et regneark, hvortil jeg har registreret nogle basale data om hver enkelt strategi.

Observationer

Generelt for de enkelte strategier er at de ikke lever op til de krav, som jeg har defineret som værende gældende for den gode it-strategi. Der findes mange faktorer der spiller ind på min opfattelse, og blandt disse kan nævnes:

1)     De fleste strategier har ikke nogen referencer til andre typer strategier. De indsamlede strategier indeholder meget få referencer til teknologistrategi, arkitektur-strategi, strategi for procesoptimering og meget få af de indsamlede it-strategier har en oversigt over projekter der skal sættes i værk for at udvikle kommunen i den rigtige retning.

2)     It-strategierne virker generiske og det virker som, at mange kommuner arbejder ud fra en skabelon eller rammeværk der er blevet aftalt med Kommunernes Landsforening. På mystisk vis vælger de fleste ”digitaliseringskonsulenter” at opstille it-strategier der er næsten enslydende og der følger næsten den samme generiske tilgangsvinkel. To gode eksempler på denne tildens er Odsherred Kommune og Sorø Kommune. Jeg mener i øvrigt, at der må være tale om en fejlagtig fremgangsmåde, hvis kommunerne da tror, at de alle sammen er på samme niveau rent it-mæssigt eller arkitektur-mæssigt.

3)     Få af it-strategierne der er blevet udformet af kommunerne definere kernebegreberne der anvendes i it-strategien.

4)     Generelt set er de indsamlede it-strategier for lange og upræcise i deres opstillinger. De planer der præsenteres har i lang de fleste tilfælde ingen økonomiske betragtninger bag sig, på trods af samtlige strategier nævner, at kommunerne skal være bedre til at kunne estimere og planlægge. Opstillingen giver heller ikke mulighed for at evaluere planerne

5)     Ingen af de givende it-strategier har opstillet en risici eller prioriteringsmatrice af de projekter der bør initieres. Ingen af it-strategierne inkluderer en oversigt over omkostningsestimering.

6)     Ingen af projekterne identificere et klart og entydigt ansvar for strategien og hvem der er ansvarlig for, at it-strategien bliver implementeret.

7)     Fælles for it-strategierne er at dem som har formuleret dem ikke har været helt sikre på, hvem budskaberne i it-strategien skulle være rettet imod.

De ovennævnte faktorer har indflydelse på, hvor godt eller skidt det egentlig står til blandt kommunerne på Sjælland, hvor jeg vel at mærke har anvendt en enterprise arkitektur optik.

Jeg har været forundret over, hvorfor de enkelte it-strategier er så generiske set i forhold til at den enkelte kommune må stå overfor forskellige typer udfordringer og de enkelte kommuner næppe er på samme (lave) modenhedsniveau. Det må vel i og for sig også være en hæmsko for kommunerne at udforme så generiske strategier med mindre it-strategierne udelukkende har til formål at være et artefakt der kan tages frem, hvis nogen spørger.

Konklusion

Jeg har nået til den konklusion, at der blandt kommunernes findes en underlig tendens til at udforme generiske it-strategier. Jeg håber, at kommunernes it-strateger (eller digitaliseringskonsulenter) er bedre til at implementere løsninger der omtales i it-strategierne, end it-strategierne har været til at formulere strategierne.

Ydermere er jeg betænkelig ved denne ”top-down” fremgangsmåde. For mig at se virker det som om at Kommunernes Landsforening har fundet ud af at det er en god idé at modne de forskellige kommuners enterprise arkitekturer, men jeg er stadig meget skeptisk set i forhold til, hvad der forventes at opnå, når kommunerne anvender generiske strategier og ikke er i stand til at vurdere, hvor meget eller hvor lidt de vil være i stand til at spare ved at digitalisere deres services og forretningsgange.