Kunderne kræver at virksomheder og offentlige organisationer kan levere services og varer hurtigt og effektivt og på de præmisser, som kunden kræver. Det går hurtigere og hurtigere, og der  kommer flere konkurrenter. Ligeledes bliver forretningen såvel som it-afdelingen stillet over for et krav om at spare penge (omkostningsreduktion) og samtidigt være i stand til at skabe nye produkter (innovation) og være i stand til at kunne implementere projekter hurtigere og mere effektivt end hidtil.  Dette stille store krav til organisationernes evne til at kunne tilpasse sig, og det stiller krav til at beslutningstagerne kender til den situation, som organisationen reelt befinder sig i.

Forretningsarkitektur er, som navnet antyder, rettet mod forretningen, og hvordan forretningen fungerer, og hvordan forretningen kan skabe mere værdi. Typisk er forretningsarkitektur en del af enterprise arkitektur programmet og typisk er forretningsarkitekterne ansat i it-afdelingen, men de besidder typisk egenskaber der er mere organisations og forretningsorienteret. Forretningsarkitekterne levere i den forstand artefakter tilbage til enterprise arkitektur funktionen. Forretningsarkitekterne bør kunne støtte op omkring løsningsarkitekterne og være med til at kunne prioritere indkommende forslag der kommer fra forretningen.

Forretningsarkitekterne har forskellige roller afhængigt modenhedsniveauet i enterprise arkitekturen, da forretningen vil anvende enterprise arkitektur (og dermed forretningsarkitekturen) på en anden måde end på, det som Doucet et al (2009) kalder for fundamentarkitekturen. Der findes yderligere to niveauer for modenhed, og jeg formoder, at det har stor betydning for forretningsarkitektur funktionen.

På fundamentarkitektur-niveauet vil forretningsarkitekterne typisk arbejde med udforme investeringsforslag. Investeringsforslag vil i den forbindelse være bygget op omkring en business case, hvor ønsket om investering i det specifikke projekt skal retfærdiggøres. I denne arbejder forretningsarkitekterne typisk med at kortlægge forretningens reelle behov, og undersøge om projektet understøttes af de principper der er formuleret for enterprise arkitektur rammeværket.

I forretningsarkitektur funktionen kan det antages at der også findes visse typer profiler der med en vis rettighed kan kaldes for forretningspartnere. Forretningspartnere har rettighed til at deltage i forretningsmøder såvel som at deltage i forskellige styregrupper.

For at få forretningsarkitekturen til at fungere, så kræver det at der findes en vis modenhed hos forretningen. Det kræver nemlig at de forskellige mellemledere og deres respektive afdelinger acceptere at deres udviklingsønsker i første omgang bliver evalueret af en forretningsarkitekt. Dernæst så kræver det en stabil og stålsat ledelse af it-afdelingen, hvilket betyder at it-lederen har modet til at stå imod pres for forretningen om at der skal udvikles projekter der blot gør it-driften mere ustabil og dyrere i det lange løb. Men ikke desto mindre, så er det typisk en forretningsarkitekt der står for at identificere de muligheder, som ”forretningen” har set i forhold til udvikling af sin services, produkter, aktiviteter og processer. Forretningsarkitektur kan både være en del af et enterprise arkitektur program, men samtidigt kan det også være en enkeltstående funktion, men i dette blogindlæg antages det, at forretningsarkitektur er en del af enterprise arkitektur programmet, men dermed ikke sagt at forretningsarkitekterne og enterprise arkitekterne tilhører den samme afdeling. Min antagelse er dog samtidigt at forretningsarkitektur og enterprise arkitektur funktionen kan opn,(niveau 2)dele ved at samarbejde end at arbejde imod hinanden.at forretningsarkitektur og enterprise arkitektur r me afdeling. å bedre fordele ved at samarbejde end at arbejde imod hinanden.

Min primære antagelse er at forretningsarkitektur kan modnes ligesom alle andre niveauer i enterprise arkitekturen, og det må derfor forventes, at måden forretningsarkitektur udføres på er forskellig fra niveau til niveau. Mit udgangspunkt er Doucet et al (2009) som anvender en tre trins model for anvendelse af enterprise arkitektur i organisationen.

På nuværende tidspunkt er fundamentarkitekturen behandlet i det at forretningsarkitektur-funktionen kører mere eller mindre separat fra enterprise arkitektur programmet. Forretningsarkitekterne anvender deres egne specialiserede værktøjer og muligvis et rammeværk. Hvis de har nogen kontakt med enterprise arkitekterne, så skal artefakterne ”konverteres” og sættes ind i rammeværket af enterprise arkitekterne. Ligeledes er der en hvis sandsynlighed for at der ikke findes en konsistent forståelse af begrebet enterprise arkitektur og metodik i forretningsarkitektur funktionen.

Udvidet-arkitektur (niveau 2) er mere modent end fundamentarkitektur. Det er kendetegnet ved at forretningen for alvor har taget de metoder og værktøjer, som enterprise arkitektur programmet byder på, til sig.  På dette niveau findes der en specialiseret afdeling der tager sig af henholdsvis prioritering af it-projekter og forretningsprojekter. Der findes styregrupper for anvendelse af it og der findes styregrupper der inddrager de relevante it-ledere og it-mellemledere på de forskellige niveauer. Styregrupperne har fastlagte dagsordner og der findes en høj grad af aktivitet. De forskellige grupperingers meninger bliver vægtet af få men kompetente beslutningstagere og ud fra deres input bliver der truffet beslutninger om igangsættelse af projekter. Hermed sagt så er forretningsarkitekterne på et niveau, hvor de arbejder med et samlet rammeværk der er direkte kompatibelt med overordnede rammeværk, som den centrale enterprise arkitektur funktion har valgt at anvende.

Det er tredje og højeste niveau omhandler at der findes flere og professionaliserede enterprise arkitekter der arbejder med at få styr på forrentningsarkitekturen, it-arkitekturen, og informationsarkitekturen. Der findes en elite af enterprise arkitekter, forretningsarkitekter og informationsarkitekter der hjælper domæne arkitekterne med at udvikle deres rammeværker og fremgangsmåder. Arkitektur er en indlejret i alle aktiviteter, som organisationen foretager sig. På nuværende tidspunkt er dette niveau utopisk, men ikke desto mindre er det godt at have en vision at arbejde ud fra. På dette niveau råder forretningen over specialister og generalister der alle arbejder med strukturerede og kompatible metoder i forhold til problemløsningen.

Konklusion

Forretningsarkitektur omhandler at skabe overblik over forretningsprocesser, anvendelse af teknologier og ønsker samt behov.

Logisk set bør forretningslaget (hensyn og perspektiv på forretningen) være det drivende lag der styrer resten af arkitekturen, da arkitekturen har til formål at understøtte organisationen og understøtte at de mål der defineres reelt også indfries.

Forretningsarkitekterne vil igennem enterprise arkitektur programmets modning opleve at skulle ændrer fokus, og desto mere modent enterprise arkitektur programmet, desto mere sandsynligt vil det være at forretningsarkitekterne kommer til at anvende et rammeværk der er direkte kompatibelt med det rammeværk der er defineret af enterprise arkitektur programmet.

Forretningsarkitekternes arbejde må derfor anskues som værende af stor betydning for enterprise arkitektur programmet, når det bevæger sig fra det udvidede niveau til det indlejrede niveau.

Kilder

1. Gary Doucet et al., Coherency Management: Architecting the Enterprise for Alignment, Agility and Assurance (International Enterprise Architecture Institute, 2009).