For at skabe et nødvendigt indblik i hvordan den it-infrastrukturarkitekturen hænger sammen er det en nødvendigt at enterprisearkitekten arbejder aktivt med at få skabt et overblik over hvordan it-infrastrukturen støtter op om den måde som organisationen fungerer på.
I dette blogindlæg gøres vil jeg gøre mig nogle afgrænsninger. Først og fremmest omhandler it-infrastrukturen om de systemer der findes back-end, hvilket vil sige der er tale om komponenter der ikke har direkte bruger kontakt.
Den anden afgræsning som jeg gør mig i blogindlægget er at it-infrastruktur arkitekturen primært findes i et afgrænset i form af at der findes tre underordnende domæner som enterprisearkitekten kan arbejde med at få afdækket. De tre domæner er bygget op omkring hardwareplatforme, middleware og netværk. Disse tre kategorier stammer fra OIAm og der findes tilsvarende kategorisering i Wagter et al (2005) Dynamic Enterprise Architecture og TOGAF. De tre kategorier vil blive behandlet senere i blogindlægget.
1. Valg af rammeværk
Rammeværkets rolle er vigtig, da det giver enterprisearkitekten mulighed for at kunne finde de rette spørgsmål til tiden.
Rammeværker bør dog ikke anvendes out of the box. De er som regel for generiske og det giver ikke mening for at organisationen at anvende generiske modeller med mindre der ikke findes et politisk klima for investering i mere relevante og mere værdiskabende modeller.
2. Tilpasning
Før dataindsamlingen finder sted så bliver det en nødvendighed at tilpasse rammeværket så de informationer som indsamles kan bruges i den kontekst som organisationen operere i. Enterprisearkitekten skal kunne identificere de dele af rammeværket som skal opprioriteres og hvilke dele som skal forkastes. Der findes ligeledes situationer, hvor enterprisearkitekten kan blive nød til at kunne tilpasse rammeværket så det passer sammen med andre typer rammeværker.
Tilpasningen indbefatter også en afgrænsning. Afgrænsningen bør detaljere hvilke data der indsamles fra hvilket arkitekturdomæne og i hvilket omfang de specifikke data eksponeres.
3. Arkitekturdomæner
Det bliver vigtigt at prioritere, hvilket af de tre domæner der skal identificeres og håndteres i den første del af undersøgelsen. Det er ikke sikkert at undersøge alle tre domæner på en gang. Det kan ligeledes vise sig nødvendigt at måtte anvende en fremgangsmåde der undersøger it-infrastrukturens domæner iterativt og dermed skabes der ikke et fuldt overblik. De tre arkitekturdomæner er hardwareplatforme, middleware og netværk. De tre arkitekturformer kan på mange måder vise sig at være komplicerede at få sat styr på og derfor er det en absolut nødvendighed at
4. Interessenter
Identificering af interessenter og der er specifikt dem der kan anskues som kundernødvendighed, da de informationer som indsamles og sidenhen analyseres skal kunne håndteres og eksponeres på en måde der understøtter de forskellige interessenters behov.
5. Prototype
Der skal bygges prototyper af de modeller som enterprisearkitekten udarbejder. Prototyperne bør ikke være mere avanceret end at de kan anvendes i en produkt demonstration foran de vigtigste (kunde) interessenterne og samtidigt heller ikke være mere avanceret end absolut nødvendig, hvilket har indflydelse på, hvor mange ressourcer der ligges i at producere den enkelte prototype.
I visse tilfælde vil det vise sig nødvendigt at anvende en såkaldt evolutionær prototype, hvor modellen og prototypen hele tiden udvikles indtil, at prototypen kan gå fra prototype til reelt produkt. Der kan ligeledes vise sig nødvendigt at smide en prototype ud inden de ideer der er opstået som led af arbejdet med prototypen kan sættes i produktion og dermed tages i brug af interessenterne.
Konklusion
Arbejdet med at skabe et overblik over it-infrastrukturen kræver en skarp afgrænsninger, når enterprisearkitekten skal undersøge it-infrastrukturen. Der findes fem skridt som enterprisearkitekten kan gøre brug af, når enterprisearkitekten skal indsamle data der kan eksponeres i en model der kan vise overblikket over organisationens it-infrastrukturarkitektur. Interessenterne skal engageres ved at konfrontere de bliver konfronteret med modeller som prototyperne kan vise.
Kilder
Wagter et al, Dynamic Enterprise Architecture: How To Make It Work, 2005.
Skriv et svar