Enterprisearkitektur programmer sander til over tid. Enten fordi omverdenen ændrer sig meget i forhold til det som blev forventet at enterprisearkitektur programmet skulle leverer eller fordi centrale personer med vigtige kompetencer vælger at forlade organisationen.

I en it-afdeling som finder ud af at udvikling og drift af organisationens it-portefølje bliver kompleks at drive kræver det at en enhed i it-afdeling tager sig at undersøge den samtidige arkitektur (as-is arkitekturen), og planlægge hvordan organisationens it-portefølje kan udvikles med henblik på at understøtte forretningsenhedernes behov og målsætninger.

Et enterprisearkitektur program sander som før nævnt til over tid og på sin vis at enterprisearkitektur programmet har en adfærd som minder om en livscyklus for et menneske. Tilsanding er ikke den eneste faktor som kan medføre at et enterprisearkitektur program har behov for en genstart. Nøgle personer i enterprisearkitektur programmet så som chefarkitekten eller dygtige og vigtige arkitektprofiler finder et andet arbejde. I begge tilfælde kan en ”genstart” af organisationens enterprisearkitektur program være nødvendigt. En genfødsel af enterprisearkitektur programmet er ensbetydende med at eksisterende artefakter bliver tilrettet og nye artefakter kommer til. Ligeledes bør det enterprisearkitektur rammeværk tilpasses til organisationens nye behov.

Opgaver ved en genfødsel af enterprisearkitektur programmet

Behovene som de forskellige interessenter i organisationen har skal kortlægges. Det har stor betydning for organisationens succesrate for at kunne skabe et fundament for et enterprisearkitektur program som understøtter en positiv udvikling for både enterprisearkitektur programmet og de forskellige forretningsenheder herunder it-afdelingen.

I udgangspunktet skal en ny tilgang til enterprisearkitektur programmets værditilbud (value proposition) udarbejdes og et pitch udarbejdes så beslutningstagernes kan informeres om, hvordan enterprisearkitektur programmet er med til at skabe værdi for dem. Litteratur som ”Enterprise Architecture Turnaround” kan vise sig at være nyttig i tilfælde af at et enterprisearkitektur program skal fødes eller genfødes. Fokus for bogen er at der findes tre grene af enterprisearkitektur programmet som påvirker artefakter som enterprisearkitektur programmet skal have på plads. Rammeværket kaldes af Anupindi & Coady for IDEA-rammetværket. IDEA står for Investment Driven Enterprise Architecture, hvor deres fokus er på at arbejdet

1. Past investements (investeringer som blev foretaget i fortiden)
2. Current investments (investeringer som bliver foretaget i samtiden)
3. Future investments (investeringer som organisationen bør foretage i fremtiden).

De tre grene har ligeledes forskellige typer artefakter som enterprisearkitektur programmet kan bruge. Disse artefakter kan være rettet imod formgive og designe systemer.

I forhold til de investeringer som blev foretaget i fortiden, men som stadig påvirker organisationen er følgende artefakter relevante:

1. Arkitektur bibliotek som ifølge Anupindi & Coady (2011, s. 95) skal være på plads inden de næste to leverancer kan komme på plads.
2. Forandringskonsekvenser.
3. Fejltolerancer.

På sigt vil et mere modent enterprisearkitektur program gå i gang med at undersøge samtidsarkitekturen (As-Is) og anvende artefakterne til at påvirke fremtidsarkitekturen (To-Be)

Fra et andet perspektiv, hvor TOGAF rammeværket anvendes vil en ny udarbejdelse af enterprisearkitektur programmets præliminære fase som sætter rammerne for EA programmets. Programmets forskellige artefakter bliver prioriteret og eksekveret med forskellige formål.

Konsekvenser af en genfødsel

En genfødsel af enterprisearkitektur programmet vil have betydning for, hvordan værktøjerne som stilles til rådighed for enterprisearkitektur funktionen råder over, da de skal tilpasses så de understøtter de modeller som (typisk) it-organisationen har. Det vil kræve tid og det vil kræve ressourcer at tilpasse værktøjerne.

Tid er en ressourcer som er på lige fod med penge, og det er nødvendigt for organisationen at tilsidesætte ressourcer nok til at genfødslen af enterprisearkitektur programmet kommer til at give mening.

Ligeledes bør der sættes ressourcer af til at chefarkitekten eller andre profiler har mulighed for at tilpasse rammeværket til organisationens behov.

Konklusion

Det kan vise sig nødvendigt at arbejde med at genstarte et enterprisearkitektur program. Typisk vil der være konsekvenser af at genstarte enterprisearkitektur programmet og disse kommer i form af at rammeværket skal tilpasses, artefakterne skal ligeledes tilpasses så de passer til den situation som organisationen er. I den forbindelse findes der to fremgangsmåder som kan anvendes. Den ene er arbejdet med at få defineret den præliminære fase. Fasen har til formål at definerer de rammer som enterprisearkitektur programmet skal igennem.

Ligeledes findes der et behov for at enterprisearkitektur programmet fokuserer på EA-biblioteket (repository) og der arbejdes videre på at identificere forandringskonsekvenser og fejltolerancer. Fremadrettet bør fokus skiftes til investeringer i samtidsarkitekturen og ikke mindst i fremtidsarkitekturen.

Kilder

Anupindi, Nagesh V., and Gerard A. Coady. Enterprise Architecture Turnaround. Trafford Publishing, 2011.

Group, The Open. TOGAF Version 9.1, 10th Edition. 10th New edition. VAN HAREN PUBLISHING, 2011.