Jeg anskuer at enterprisearkitektur programmet har en livscyklus på samme måde som et menneske. Der er forskel på hvor enterprisearkitektur programmet er opbygget og hvordan de ser ud fra de forskellige faser i sit livscyklus. Programmets voksenalder er kendetegnet ved at de forskellige artefakter langsomt er ved at falde på plads. De forskellige interessenter er i udgangspunktet har taget de enkelte artefakter til sig.

EA værktøjerne er på plads

I denne fase vil de forskellige enterprisearkitektur værktøjer understøtter artefakterne og muliggør at interessenterne har mulighed for at interagerer med de forskellige artefakter så information om modellerne ofte bliver opdateret. Artefakterne som understøttes af værktøjerne bidrager aktivt til dialoger mellem de forskellige interessenter i udviklingsarbejder. Det er afklaret hvilke værktøjer som bruges til udformning af diagrammer, dokumentation og til at samle meta-data med links mm. Det er som er vigtigt i denne kontekst er at EA programmet har samlende værktøj som gør det muligt for EA programmets interessenterne at tilgå artefakterne.

Interessenterne kommer med forslag til nye modeller

Det er ikke længere kun enterprisearkitektur funktionen som skal identificerer nye modeller eller områder. De forskellige områder i organisationens it-afdeling kommer selv med nye forslag til hvilke modeller og artefakter som skal udarbejdes. Mellemlederne støtter op om brugen af de artefakter som enterprisearkitektur programmet udarbejder skal bruges til at guide organisationens design af nye informationssystemer og it-infrastruktur.

En EA-styringsstruktur er på plads

It-ledelsen har opdaget værdien af enterprisearkitektur programmet. It-direktøren tager chefarkitekten med på råd i forhold til anskaffelse af nye informationssystemer, ny infrastruktur og procesforbedringer. It-organisationen anvender ligeledes enterprisearkitektur programmet som både en inputstiller og en beslutningstager i forhold til it-styring (it-governance) i organisationen. Styringsfunktionen er med til at understøtte at enterprisearkitektur programmet er med til at skabe strategisk og taktisk værdi.

Nye problemstillinger opstår

Selvom mange dele af organisationens enterprisearkitektur kommer til så kan det vise sig at der findes problemstillinger som vil have indflydelse på hvor godt eller hvor skidt organisationen kommer til at understøtte den udvikling som organisationen har behov for. Dele af de oprindelige kræfter i at få enterprisearkitektur programmet vil typisk søge nye udfordringer. Ligeledes vil enterprisearkitektur programmet ofte være i den situation at en krise er på vej fx at der fremadrettet i et stykke tid vil være et øget fokus på at efterkomme de ønsker som de forskellige forretningsenheder har til it-udviklingen og sidst men ikke mindst så vil organisationens it-afdeling opleve at den bliver nød til at implementere stor it-løsninger som enten er offensive eller defensive af natur (Wagter et al 2005), hvilket vil have en negativ indflydelse på enterprisearkitektur programmets evne til at kunne designe processer, applikationer og it-infrastruktur.

Konklusion

Enterprisearkitektur programmet leder sig selv hen imod at det bliver rigidt. Der er mange interessenter som har interesse i de forskellige artefakter og arbejdet med at tilpasse artefakterne og sætte forandring i gang vil påvirke EA programmets livscyklus. Når en eller flere af de drivende kræfter forlader EA programmet så vil det med stor sandsynlighed fører til forkortelse af EA programmets livscyklus og når it-organisationen bliver nød til at implementerer, hvilket vil have betydning for enterprisearkitektur programmets mulighed for at påvirke design af forretningsprocesser, applikation og it-infrastruktur. Det vil ligeledes påvirke til at enterprisearkitektur programmet bevæger sig mod fasen ”alderdom”.

Kilder

Wagter, Roel, Martin van den Berg, Joost Luijpers, and Marlies van Steenbergen. Dynamic Enterprise Architecture: How to Make It Work. 1st ed. Wiley, 2005.